Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
< BACK

De Digitale Grundsten – fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Af Birgitte Agergaard

 

Skitserne til en ny fase af det digitale Danmark ligger på tegnebordet. Det er en vision, der indbefatter velfærd og vækst. Og selvom digitaliseringen handler om så meget andet end netop it, så er der en række digitale grundsten, der skal være på plads for at understøtte visionen. NNIT er en af de virksomheder, der er med til at levere de digitale grundsten.

"Det er en fantastisk tid, vi lever i," siger Jan Kold, vicedirektør i NNIT og spydspids for virksomhedens public team. "Vi står midt i en omlægning af det danske samfund – digitaliseringen af det offentlige Danmark. Nogen kalder det en revolution. Historisk er det i hvert fald. Og når jeg er blevet til en ældre herre, vil jeg med stolthed fortælle mine børnebørn, at jeg var med til at digitalisere Danmark".

I debatoplægget 'Digital velfærd, Nye Muligheder for Velfærdssamfundet' fremlægger regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner deres strategi for digitalisering af en række velfærdsydelser inden for sundheds-, social og undervisningssektoren.

"Selvom vi er en it-virksomhed, så er vi bevidste om, at digitaliseringen ikke kun handler om it," siger Jan Kold og fortsætter: "Debatoplægget har et ideologisk budskab. Det kommer fx frem i målsætningen om, at borgerne skal være medskabere af velfærden. I den sammenhæng er it kun et redskab. Det er en spændende debat, som vi følger tæt, og vi vil meget gerne komme med vores bud på, hvad der skal til it-mæssigt for at give borgerne det bedst mulige udgangspunkt for at bidrage til velfærden".

De digitale grundsten

I forbindelse med digitaliseringen er det nødvendigt at kigge på it-infrastrukturen, dvs. de tekniske platforme. Helt fundamentalt skal der være driftssikkerhed og stabilitet hver eneste dag – også under spidsbelastninger, som fx når årsopgørelsen lander, og 50 % af befolkningen logger på skat.dk i løbet af en kort periode. Dernæst er der mange systemer og datakilder, der skal integreres, så borger, erhvervsliv og administration kan dele data – og for at det kan ske, skal data standardiseres. Det giver god mening at kigge på cloud som en del af løsningen og på mobility, så medarbejdere og borgere kan tilgå og udveksle information uafhængigt af tid og sted.

Dernæst er der hele sikkerhedsspørgsmålet: Data, der i mange tilfælde vil have personlig og fortrolig karakter, skal forvaltes forsvarligt. Kommunikationen mellem borger og det offentlige skal foregå via et system, der identificerer og autentificerer brugerne. Det har NNIT allerede erfaring med i kraft af udviklingsarbejdet på KFOBS, der står for 'konsolideret fællesoffentlig brugerstyringsløsning' og er lanceret af Digitaliseringsstyrelsen som NemLogin.Brugervenlighed i alle løsninger er desuden en helt central forudsætning for en vellykket digitalisering og kommer derfor med på NNIT's liste over digitale grundsten.

Borgerne driver udviklingen

En del af digitaliseringen tager helt naturligt afsæt i teknologier, som borgerne allerede har. Det gælder fx tablets, smartphones og pc'er.

"Digitaliseringen er ikke kun drevet af kostoptimering i det offentlige. Det er væsentligt at bemærke, at det i høj grad også er borgerne, der driver udviklingen og efterspørger mere digital kontakt med det offentlige, så man fx ikke skal indhente papirer fra den ene instans og sende dem til den anden i en manuel proces, der kan tage dagevis," siger Lars Andersen, vicedirketør i NNIT med ansvaret for relationer til den offentlige sektor. 

Det samme gør sig gældende inden for sundhedssektoren, hvor det høje teknologiske niveau samt højhastighedsforbindelser hos borgerne baner vejen for telemedicin, der gør det muligt at gennemføre en lang række konsultationer og monitoreringer i patientens eget hjem.

"Telemedicin handler om livskvalitet. Det gælder fx borgere, der lider af kroniske sygdomme, som kræver hyppig monitorering, fx KOL. For dem gør det en stor forskel at kunne blive i eget hjem frem for at skulle møde op i et ambulatorium," siger Jan Kold.

Velfærd til flere

Digitaliseringen er også en modernisering, der understøtter øget effektivitet, så flere borgere kan blive omfattet af velfærdsydelserne. Det er logon-løsningen i Region Hovedstaden et håndgribeligt eksempel på. Hver dag er der 40.000 medarbejdere, der kan logge på de forskellige it-systemer. Hvis logon kan gennemføres blot tre sekunder hurtigere for den enkelte medarbejder, så giver det sammenlagt en tidsreserve, der kan omsættes til at hjælpe tre borgere ekstra den dag.

Jan Kold pointerer: "Og det er ikke bare en kynisk kalkule om kostoptimering. Bag tallene finder du mennesker, der skal på plejehjem og venter på sagsbehandling, eller en mand med hjerneblødning, der venter på genoptræning, så han kan lære at tale igen. Et hurtigere logon kan ganske enkelt omsættes til livskvalitet for borgerne".

It er en vare på det globale marked

Sammenlignet med en række andre europæiske lande er Danmark langt fremme i digitaliseringsprocessen, der har været i gang siden 80'erne, og som med regeringens udspil i marts 2013 skiftede gear. NNIT har bl.a. udviklet sundhed.dk og borger.dk og satser også på at eksportere it-ekspertisen.

"Vi skal ikke bare levere gode 'danske' løsninger," siger Jan Kold. "Vi skal levere world class-løsninger, der er konkurrencedygtige nationalt såvel som internationalt. Det offentlige Danmark orienterer sig ikke kun mod danske it-leverandører, men køber lige så gerne den rigtige løsning hos en hollandsk leverandør. Derfor er det nødvendigt at have et internationalt perspektiv på digitaliseringen – og vi er naturligvis i dialog med kunder på det internationale marked".

De gamle it-monopoler står for fald

Det offentlige er i disse år inde i et nødvendigt opgør med de gamle it-monopoler. KOMBIT er sat i verden for at skabe konkurrence i den kommunale it-verden, ligesom Datafordeleren kommer til at udfordre det nuværende monopol i staten.

"Datafordeleren er et eksempel på etableringen af en fællesoffentlig infrastruktur, der eliminerer nogle af monopolerne," fortæller Lars Andersen. "Her frikøber og samler man en række data om borgere, virksomheder, ejendomme og adresser, som kan distribueres og bruges af både det offentlige og det private erhvervsliv – der er ingen tvivl om, at både borgere, erhvervsliv og myndighederne vil opleve det som et fremskridt i forhold til nu, hvor data skal rekvireres fra flere forskellige databaser". Som en konsekvens af det åbne marked er it-leverandørerne forpligtet til at sørge for, at der er en reel mulighed for overdragelighed ved genudbud af et it-system. NNIT ser det som et afgørende nybrud i de kommercielle vilkår for offentlige udbud:

"Det er klart, at vi risikerer at miste projekter ved genudbud, men den risiko hilser vi velkommen. Et mere åbent felt er gunstigt for alle partner. Vores holdning er, at det er godt for kvaliteten og dermed for den enkelte borger, at også it i højere grad bliver genstand for konkurrence," siger Lars Andersen og fortsætter:

"Vi har fokus på det, man kalder overdragelighed, når vi skruer et tilbud sammen. Dvs. det skal være enkelt for kunden at lade en anden leverandør overtage drift og vedligehold af en given løsning. Det gælder på et praktisk, teknisk og licensmæssigt niveau – hvis en kunde vælger at fortsætte samarbejdet med os efter en kontraktperiodes udløb, skal det være fordi, de tror på, at vi er det bedste valg – ikke fordi, løsningen binder dem på hænder og fødder."

Next practice

Regeringens strategiske udspil om digitaliseringen vil på sigt medføre en så grundlæggende forandring af samfundet, at det ifølge Jan Kold ikke længere giver mening at tale om best practice:

"Som it-service-leverandør til det offentlige er vi nødt til at have et mind-set, der fokuserer på next practice. Digitaliseringen handler om langt mere end blot et digitalt interface mellem borger og myndighed. Det skaber muligheder, vi som samfund kun så småt er begyndt at tage hul på. Vi digitaliserer en vision. Uden at blive alt for højtravende tror jeg, de fleste vil være enige i, at det har samfundsmæssige konsekvenser – og det er ganske enkelt fascinerende at være med i den proces," slutter Jan Kold.

 

 

 

 

 

 

 

NNIT+45 7024 ​4242nnitcontact@nnit.com​​​​NNIT hovedkontorhttps://dk.linkedin.com/company/nnitNNIT

 

 

Offentlig sektorhttp://www.nnit.dk/Sider/offentlig-sektor.aspxOffentlig sektor
Det Digitale Danmarkhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Det-Digitale-Danmark.aspxDet Digitale Danmark
Gør ustrukturerede data til strukturerede datahttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Gør ustrukturerede data til strukturerede data.aspxGør ustrukturerede data til strukturerede data
Forandringsledelse i sundhedsvæsnethttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_Datasheet_Forandringsledelse_i_sundhedsvæsnet-(2).aspxForandringsledelse i sundhedsvæsnet
Høster I gevinsterne af jeres projekter?http://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_Gevinstrealisering.aspxHøster I gevinsterne af jeres projekter?
Hurtig digitalisering af nye paragrafferhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_Digitalisering_Paragrafer_DK.aspxHurtig digitalisering af nye paragraffer
Vælg og prioriter de rigtige projekterhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Vælg-og-prioriter-de-rigtige-projekter.aspxVælg og prioriter de rigtige projekter
Er I gearet til at modstå fremtidens digitale sikkerhedstrusler?http://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_Security_Services.aspxEr I gearet til at modstå fremtidens digitale sikkerhedstrusler?
Taktiktavle giver DSB nyt syn på it-strategienhttp://www.nnit.dk/KundeCases/Sider/Taktiktavle-giver-DSB-nyt-syn-på-it-strategien.aspxTaktiktavle giver DSB nyt syn på it-strategien
Service requests er sat på skinner hos DSBhttp://www.nnit.dk/KundeCases/Sider/Service-requests-er-sat-på-skinner-hos-DSB.aspxService requests er sat på skinner hos DSB