Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
< BACK

Søg job i JYSK på mobilen

​​​Af Claus Thorhauge

Enkelt, hurtigt og direkte. Det var kravene til den it-løsning, der skal understøtte rekruttering af medarbejdere til JYSK-butikker i 17 lande. Svaret blev en mobilløsning, der er direkte koblet op på koncernens SAP-system.​ 
JYSK har taget moderne midler i brug for at tiltrække de rette medarbejdere til deres butikker. Som formentlig den første større virksomhed har de udviklet en enkel løsning til rekruttering – på mobiltelefoner. 
”Det vigtigste for os har været, at det skulle være så let og hurtigt som muligt for kandidaterne at søge job i JYSK. Har du set et jobopslag fra os, så kan du allerede i bussen gennemføre en ansøgning,” forklarer Mathias Iversen, der er SAP HR Solution Architect i JYSK.
Selv om JYSK er dygtige til at holde på sit personale, så har virksomheden løbende brug for nye medarbejdere til de mange butikker. Tidligere mistede JYSK kvalificerede kandidater, fordi ansøgerne opgav undervejs. Brugergrænsefladen til ansøgningsproceduren var alt for omstændelig og besværlig.​ 
”Vi mistede gode kandidater. Der er simpelthen forretning i at møde kandidaterne der, hvor de er,” siger Mathias Iversen. Han tilføjer:  ”Vores målgruppe er den unge generation, der er født mobile. Derfor skal det være nemt at besøge vores website fra mobilen. Og hvis man får øje på et job, skal der være kort vej til at sende en ansøgning. Derudover er det også nemt at dele opslagene på de sociale medier, så vi når ud til mange,” siger Mathias Iversen.
Han kalder modellen for ’mobile first’ – og så kommer andre platforme bagefter. Målet er en hurtig og effektiv proces – både for ansøgerne og​ for de butikschefer, der skal ansætte nye medarbejdere til deres butik.

Emotionel løsning med kort levetid​

Da JYSK satte sig for at udvikle en mobil rekrutteringsløsning, stillede de tre regler op: Først og fremmest skulle den appellere direkte til målgruppen. Den skulle med andre ord være mere emotionel end rationel.
”Vi ville væk fra den komplekse ansøgning, hvor man skulle klikke sig gennem flere sider. Vi ville have en ansøgning, der kan afvikles enkelt og hurtigt. Du skal kunne ansøge i en enkelt bevægelse – det skulle være en onepager,” forklarer Mathias Iversen.​ 
Den anden regel handler om, at ansøgningen skal være intuitiv og direkte.
”En guldfisk kan holde sin opmærksomhed fanget i ni sekunder. En mobilbruger er typisk kun otte sekunder det samme sted. Det er den udfordring, vi er oppe imod,” siger Mathias Iversen.
Den tredje regel er mere overraskende: Løsningen skal være brug-og-smid væk. 
”Vi regner med at tænke det hele forfra om bare to år. Vi forventer, at udviklingen går så stærkt, at vi skal re-designe løsningen om kort tid igen. Fremtidssikre løsninger findes ikke, det har vi​ gjort os klart lige fra begyndelsen,” siger         
Mathias Iversen.​

Adskillelse af brugergrænseflade og forretningslogik​

Brugergrænsefladen til rekruttering er udviklet i HTML5 og kører direkte i mobilens browser – eller på en pc, hvis man vil. Det betyder, at brugergrænsefladen er kompatibel med alle moderne mobiltelefoner og pc’er og skalerer automatisk til forskellige størrelser skærme og betjeningsmåder – det, der kaldes responsive design. Løsningen er samtidig indlejret i JYSKs eksisterende hjemmeside, hvilket giver et indtryk af en mere integreret og helhedsorienteret løsning, end det tidligere var tilfældet.
Til løsningen udviklede NNIT et såkaldt OData-lag, der oversætter brugergrænsefladen med den bagvedliggende logik til JYSKs bagvedliggende HR system, der er baseret på SAP software. En arkitektur, der er forberedt på forandringer i fremtiden.​
”Vi kan nemt ændre farven og størrelsen på kasserne i brugergrænsefladen, ligesom vi kan ændre strukturen i ansøgningsproceduren – og stadig bruge den samme logik i SAP til at behandle ansøgningerne og vælge de rigtige medarbejdere,” forklarer Mathias Iversen.
Med denne arkitektur har JYSK fået en løsning, som giver mulighed for at gentænke og re-designe brugergrænsefladen, mens den bagvedliggende SAP løsning er stabil, kontrolleret og driftssikker. 

Find ledige lokale jobs med Google Maps​

I første omgang er den nye løsning indført i 17 lande i Skandinavien og Central-, Øst og Sydeuropa – på hvert sit lokale sprog. I Central-, Øst og Sydeuropa er der typisk rigtig mange kandidater til hvert job – nogle gange over tusind. Det stiller store krav til en automatisk førstehåndsudvælgelse og prioritering af ansøgningerne, så butikslederne kan koncentrere sig om de mest relevante ansøgninger. Den proces sørger logikken i SAP for.​ 
I Skandinavien er der færre ansøgere. Der er udfordringen at få fat i kvalificerede, lokale folk.
”Vi har en visualisering i Google Maps, hvor du på et kort kan se, om der er en ledig stilling i dit lokalområde. Det er jeg ret glad for, fordi det hurtigt hjælper potentielle kandidater på den rette kurs,” siger Mathias Iversen.​

NNIT leverer overdragelig løsning​

JYSK udbød opgaven om nyt rekrutteringssystem i foråret og allerede efter sommerferien var løsningen på plads.​ 
”Vi snakkede med forskellige leverandører, og vi var alle meget imponeret af professionalismen hos NNIT – og deres løsningsforslag. Det er knivskarpe folk, der har været i stand til at løfte opgaven så hurtigt,” siger Mathias Iversen, der efter overleveringen har overtaget løsningen. Han forklarer: ”I JYSK har vi en politik om at alt vores it er oversat til lokale sprog. Derfor er det er vigtigt, at vi selv kan styre løsningen – og ændre i den, så vi for eksempel kan oversætte til forskellige sprog.” 
Alt i alt er SAP HR Solution Architect i JYSK Mathias Iversen meget tilfreds: ”JYSK har fået en driftssikker løsning, der kan fornyes og videreudvikles uden at ændre i den grundlæggende forretningslogik. Dette setup sikrer, at JYSK kan tiltrække de kvalificerede medarbejdere, og det er en af de grundlæggende forudsætninger for, at JYSK kan fortsætte sin succes.”​

 

 

Marius Jeppesen+45 3079 7254mujp@nnit.com​​Vice Presidenthttp://www.linkedin.com/pub/marius-jeppesen/0/410/956Marius Jeppesen

 

 

Robotics Process Automationhttp://www.nnit.dk/Sider/Robotics-Process-Automation.aspxRobotics Process Automation
HPE Discover 2017http://www.nnit.dk/Sider/HPE_Discover_2017.aspxHPE Discover 2017
Gode beslutninger kræver grundig analysehttp://www.nnit.dk/KundeCases/Sider/Gode-beslutninger-kræver-grundig-analyse.aspxGode beslutninger kræver grundig analyse
Gør ustrukturerede data til strukturerede datahttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Gør ustrukturerede data til strukturerede data.aspxGør ustrukturerede data til strukturerede data
Aktiver det fulde potentiale af din SAP-løsninghttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_Datasheet_DK_SAP-Optimering.aspxAktiver det fulde potentiale af din SAP-løsning
Scandlines har fingeren på forretningens pulshttp://www.nnit.dk/KundeCases/Sider/Scandlines-har-fingeren-på-forretningens-puls.aspxScandlines har fingeren på forretningens puls
Lemvigh-Müller øger effektiviteten med SAP Fiorihttp://www.nnit.dk/KundeCases/Sider/Lemvigh-Müller-øger-effektiviteten-med-SAP-Fiori.aspxLemvigh-Müller øger effektiviteten med SAP Fiori
Enterprisehttp://www.nnit.dk/Sider/enterprise.aspxEnterprise
SAPhttp://www.nnit.dk/partnere/Sider/sap.aspxSAP