Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Tip til din ansøgning

Vær personlig og nuanceret

​Træd frem. Vi værdsætter, at du har en personlig tilgang til jobbet. Derfor er du også altid meget velkommen til at ringe til kontaktpersonen på opslaget, hvis du har brug for flere oplysninger. Ud over din personlige tilgang til jobbet, har vi brug for en nuanceret beskrivelse af både dine faglige og personlige kvalifikationer sat i forhold til jobbet.

CV – vær fokuseret

  • Få det hele med
  • Skriv kontaktdata, alder, uddannelser, tidligere job, kurser/certificeringer, sprogkundskaber og andre aktiviteter, for eksempel bestyrelsesarbejde og artikler samt fritidsinteresser. 
  • Fremhæv dine resultater
  • Beskriv dine væsentligste resultater under hver joberfaring. 
  • Tænk mobilitet
  • Fortæl, hvor mobil du er i forhold til rejser og udstationering. 

Vær fokuseret
Hvis du søger et job, som er meget forskelligt fra dine tidligere job, så skal dit cv hjælpe med at berettige skiftet. Beskriv de erfaringer og kompetencer, som gør dig til en relevant ansøger.

Jobsamtaler – første og anden
Den første samtale er med en HR-konsulent og en repræsentant fra afdelingen. Denne samtale drejer sig især om dine faglige kvalifikationer. Den anden samtale handler mere om dig som person og tager blandt andet afsæt i en personlighedstest, som du har taget nogle dage inden. I samtalen deltager du, teamlederen og en HR-konsulent. Målet med samtalen er at skabe en åben og behagelig dialog om mulighederne og udfordringerne i et eventuelt samarbejde.

Personlighedstest – nuancer resultaterne
Selvfølgelig giver testen ikke et fyldestgørende billede af dig som person. Testen fungerer som et supplement, og du må derfor også meget gerne kommentere og nuancere testresultatet.

Vi anvender kun anerkendte testværktøjer og oplyser altid:
  • Formålet med testen
  • Hvor længe vi opbevarer testresultatet 
  • Konsulentens testkvalifikationer 
  • Hvordan og i hvilken form testresultater videreformidles til os
Din første tid – introforløb og kaffe med direktøren
Som ny medarbejder kommer du på introkursus, hvor du bliver præsenteret for NNIT's opbygning og forretning. Vi arbejder nemlig hele tiden på, at alle NNIT’ere forstår den overordnede sammenhæng, så vi kan arbejde optimalt sammen.

Inden for de første måneder bliver du også inviteret til et kaffemøde med NNIT's direktør, Per Kogut, sammen med andre nyansatte. Det giver dig mulighed for at stille spørgsmål direkte til Per og høre om andre nyansattes erfaringer fra andre afdelinger af NNIT.

Efter introduktionen vil vi gerne høre din mening. Evalueringen er vigtig for os, fordi den giver os mulighed for at højne kvaliteten af forløbet til glæde for os og de næste nye medarbejdere.