Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
< BACK

Bang & Olufsen rykker i skyen: Et naturligt skridt i den digitale transformation


Automatisering, skalering og modernisering er nøgleordene i danske Bang & Olufsens beslutning om at udskifte on-premise med cloud-drift. Målet er en moderne, digital infrastruktur, hvor cloud first er udgangspunktet for virksomhedens ambitioner i fremtidens high-end detailunivers.

Den danske producent af high-end lyd- og billedløsninger Bang & Olufsen flytter sin infrastruktur i skyen i en strategisk og naturlig modernisering af den eksisterende infrastruktur, som involverer virksomhedens digitale setup. Hos Bang & Olufsen er cloud first-strategien det seneste i en række skridt ind i virksomhedens digitale fremtid.

– Cloud-skiftet er ret beset blot ét ben i vores digitale strategi, men det er en essentiel del. Der er tale om Bang & Olufsens infrastruktur, hvor vi især kigger ind i de muligheder, som cloud-teknologien giver for at automatisere processer i højere grad end i dag, lyder det fra Jan Topp, it-direktør i Bang & Olufsen. Han understreger, at det danske lydikons cloud-strategi er resultatet af en velovervejet tilgang til virksomhedens digitale transformation:

– Vi forventer, at skiftet fra on-premise til cloud kommer til at tage mellem 4 og 6 måneder. Det kan lyde af meget lidt, men man skal huske, at omfanget af B&O's digitale infrastruktur er ganske beskedent set i forhold til B&O's placering i offentlighedens bevidsthed som et globalt luksus life-style brand. Men for vores infrastruktur er skiftet en uhyre vigtig manøvre, og mulighederne for at automatisere en række processer vil i sidste ende betyde en hurtigere time to market, når vi kan automatisere nogle af de ellers tidskrævende og tunge processer, siger han.


Én brik i et større spil

Bang & Olufsens cloud first-strategi er en del af en større moderniseringsøvelse, som pågår i disse år. Og selvom cloud ikke nødvendigvis er en forudsætning for de resterende ambitioner, vil cloud-satsningen alligevel påvirke alle led af moderniseringsplanen.

– Planen indeholder en række initiativer som forventes implementeret over de kommende 6-12 måneder. Foruden migreringen af infrastrukturen til et Microsoft Azure Cloud-setup, vil der som led i moderniseringen også blive etableret en ny Master Data Platform samt nyt Enterprise Data Warehouse. Det er vores grundlag for at arbejde hen imod en mere professionel måde at anvende data på i virksomheden. Derudover implementerer vi en ny integrationsplatform, ligesom vi begynder en række analyser på ERP og detailområdet til understøttelse af nye muligheder på disse områder, forklarer Jan Topp.


En kompleks manøvre                                    

Selvom skiftet fra on-premise til cloud på mange måde er en kompleks, teknisk manøvre, så er ambitionen, at det skal ske så kontrolleret og gnidningsløst som overhovedet muligt.

– Transitionen vil berøre en række it-processer, men ellers er succeskriteriet paradoksalt nok, at forandringen skaber så lidt opmærksomhed som muligt, lyder det fra it-direktøren.


Et omkostningseffektivt cloud-setup

Bang & Olufsens nuværende on-premise-løsning er, i tråd med den kommende cloud-platform, leveret af NNIT, og for Jan Topp er der god grund til at forsætte partnerskabet.

– NNIT har i mange år været én af vores driftsleverandører og som led i at minimere risici i forbindelse med transitionen, har NNIT været med til at definere og designe, hvordan vi bedst muligt løser skiftet til en cloud-løsning. Så du kan næsten kalde det et joint venture og et forsøg på at risikostyre fra starten, når vi har valgt dem som vores cloud-leverandør, understreger Jan Topp og uddyber:

– Det er vigtigt, at min organisation i samspil med NNIT får skabt et solidt fundament og etableret en stram governance af de mange forskellige services som Microsoft Azure byder på. Jeg vil gerne undgå, at det bliver en tag-selv-slik-butik, hvor vi abonnerer på en masse smarte services og funktioner, som vi reelt ikke får udnyttet optimalt. Derfor ligger der også et omkostningsperspektiv i hele øvelsen med at etablere en god styring af det nye cloud-setup i samspil med NNIT, så vi får designet og aktiveret de helt rigtige services i skyen og får det maksimale ud af budgettet, slår Jan Topp fast.


 

 

Torsten Bielefeldt Schlägelberger+45 3075 5117tbsh@nnit.comVice Presidenthttps://www.linkedin.com/in/torsten/Torsten Bielefeldt Schlägelberger

 

 

Cloud Journey: Få fuldt overblik over jeres rejse mod skyenhttp://www.nnit.dk/cloud/Sider/Cloud-Journey-Få-fuldt-overblik-over-jeres-rejse-mod-skyen.aspxCloud Journey: Få fuldt overblik over jeres rejse mod skyen
NNIT Cloud Services - få et dynamisk cloud setup, der matcher dine forretningsbehovhttp://www.nnit.dk/cloud/Sider/NNIT-Cloud-Services.aspxNNIT Cloud Services - få et dynamisk cloud setup, der matcher dine forretningsbehov
Cloud Advisory: Fokuseret modernisering af jeres cloud-potentialehttp://www.nnit.dk/cloud/Sider/Cloud-Advisory.aspxCloud Advisory: Fokuseret modernisering af jeres cloud-potentiale
Infrastructure Assesment: Find den rette balance mellem cloud og on-premisehttp://www.nnit.dk/cloud/Sider/Infrastructure-Assesment.aspxInfrastructure Assesment: Find den rette balance mellem cloud og on-premise
Cloud Finance Operations: Visualiser og optimer it-omkostningerne i realtidhttp://www.nnit.dk/cloud/Sider/Cloud-Finance-Operations.aspxCloud Finance Operations: Visualiser og optimer it-omkostningerne i realtid
Operations: Cloud-løsningen forankres i forretningenhttp://www.nnit.dk/cloud/Sider/Operations-Cloud-løsningen-forankres-i-virksomheden.aspxOperations: Cloud-løsningen forankres i forretningen
Enablement: Planlæg og byg løsningen i skyenhttp://www.nnit.dk/cloud/Sider/Enablement-Planlæg-og-byg-løsningen-i-skyen.aspxEnablement: Planlæg og byg løsningen i skyen
Cloud Readiness: Sæt den rette kurs mod skyenhttp://www.nnit.dk/cloud/Sider/Cloud-Readiness-sæt-den-rette-kurs-mod-skyen.aspxCloud Readiness: Sæt den rette kurs mod skyen
Cloud rådgivninghttp://www.nnit.dk/Raedgivning/Sider/cloud.aspxCloud rådgivning
NNIT Enterprise Hybrid Cloudhttp://www.nnit.dk/outsourcing-af-infrastruktur/Sider/infrastruktur-som-service-(paas).aspxNNIT Enterprise Hybrid Cloud