Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
< BACK

Innovationsprojekter har opbakning fra topledelsen – nu skal implementeringen styrkes

 

Digital transformation er på agendaen, idéerne er mange, og topledelsens opbakning er på plads i mange organisationer. Næste skridt: Det er tid at opprioritere den endelige implementering af innovative projekter. Sådan lyder nogle af erfaringerne fra førende CIOs, der er blevet interviewet i forbindelse med vores NNIT Forventningsbarometer.

Digital transformation er i bund og grund paraplybegrebet for at ændre sin forretning eller dele af den gennem nytænkning af de eksisterende teknologiske kompetencer. Det er summen af virksomhedens processer, redskaber og erfaringer, som sammen bruges på en ny måde til for eksempel at gå ind i nye markeder, udvikle nye digitale løsninger eller opbygge nye partnerskaber.

Mens digital transformation er alle de teknologiske ideer, der kan udvikle din virksomhed – er innovation der, hvor du handler på dem. Der, hvor du bliver konkret og eksekverer.

 

Opbakning og gode idéer
Når digital transformation lykkes, er én ting så godt som altid på plads – topledelsens opbakning. For selv om digital transformation ofte drives af en CIO eller CTO, er det helt afgørende, at topledelsen sikrer de nødvendige ressourcer og forstår, at digital transformation er en forretningsmæssig nødvendighed, hvis virksomheden skal holde sig relevant på sigt.

I forbindelse med NNIT’s forventningsbarometer er en række toneangivende CIOs blevet interviewet, og tendensen viser, at danske organisationer generelt forstår nødvendigheden af digital innovation, og at topledelsen er tilstede og bakker op. Samtidig viser erfaringerne fra de udvalgte CIOs også, at tendensen er, at der er rigtig mange gode idéer i spil rundt om i organisationerne.  

– Det er meget positivt, at så mange virksomheder har en digital transformationsagenda, der også inkluderer topledelsens opbakning, understreger Brian Troelsen, der er Business Development Director i NNIT.

VIDSTE DU… ? – at medarbejdere generelt er meget positive over for innovationsprojekter og gerne tager nye teknologiske redskaber til sig, men ikke altid får den nødvendige træning og opbakning?

 

Næste skridt: Styrk implementeringen
Der er dog også udfordringer at spore. Mange virksomheder oplever, at de har undervurderet den tid og de ressourcer, det kræver at sikre en stærk implementering i organisationen.

– Det er vigtigt at notere, at det generelt ikke skyldes forandringsskepsis blandt medarbejderne. Faktisk viser interviewene blandt de udvalgte CIOs, at medarbejderne overordnet set er meget positive over for nye teknologiske muligheder og gerne vil inddrages. Men desværre får de ikke altid den nødvendige information og hjælp til at tage nye redskaber eller processer til sig, og så risikerer organisationen faktisk at tabe terræn, forklarer Brian Troelsen.

Han peger på fire kompetencer, der altid bør prioriteres, når en virksomhed vil lykkes med digital transformation:

  • Tekniske kompetencer – fx en it-afdeling eller eksterne partnere / start-ups
  • Forretningskompetencer – forretnings- eller proceskonsulenter med indsigt i den konkrete proces
  • Innovatører – såkaldte internal entrepreneures i form af fx en CIO
  • Forandringskommunikation – fx interne kommunikationskompetencer, der måske ligger uden for it.

 

Skab et innovativt økosystem
Brian Troelsens råd er derfor, at virksomhederne fastholder deres store fokus på samarbejde i ledelseslaget, men samtidig opjusterer på tid og ressourcer til implementeringsfasen.

Han anbefaler samtidig, at virksomheden forholder sig kritisk til sit eget økosystem i digital innovation:

– Måske skal du overveje at outsource visse innovationsprojekter og for eksempel trække på kompetente it-start-ups eller gennemprøvede eksterne it-konsulenthuse, der ofte besidder en frontlinjeviden og en agilitet, der gør det lettere for dem at agere hurtigt og kreativt uden at være hæmmet af indgroede processer og corporate paradigms, siger han.

Brien Troelsen henviser til, at flere af NNIT’s barometer-pionerer netop har benyttet sig eksterne konsulenter, der har formået at udfordre ”business as usual” og udtænke innovative løsninger på forretningens udfordringer.

VIDSTE DU… ? – at it-start-ups ofte besidder en frontlinjeviden og en agilitet, der gør det lettere for dem at agere hurtigt og kreativt?

 

Har du tjekket din virksomheds innovationspuls?
Forventningsbarometeret tager pulsen på digital innovation i danske og internationale virksomheder. Hvilke forskelle er der – og hvor? Og hvad kræver det – strategisk, teknologisk og organisatorisk – at drive digital innovation til endnu større højder?

Prøv Forventningsbaromeret og find ud af, hvilket niveau din virksomhed befinder sig på inden for digital innovation – og få et personligt Benchmark Map. Du får også adgang til en artikelrække om innovationspionerernes rejse mod digital transformationssucces.

 

 

 

 

Brian Troelsen+45 3079 5933 btrl@nnit.comBusiness Development Director https://dk.linkedin.com/in/brian-troelsen-693b38Brian Troelsen

 

 

Skalering af Data Science med NNIThttp://www.nnit.dk/Raedgivning/Sider/Skalering-af-Data-Science.aspxSkalering af Data Science med NNIT
Corporate Entrepreneurship i NNIThttp://www.nnit.dk/Raedgivning/Sider/Corporate-entrepreneurship-in-NNIT.aspxCorporate Entrepreneurship i NNIT
TEDx Human Being - Being Humanhttp://www.nnit.dk/Sider/TedX.aspxTEDx Human Being - Being Human
IDC CxO Directions 2019http://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/IDC-CxO-Direction-Presentation.aspxIDC CxO Directions 2019
NNIT Forventningsbarometer 2019 - Digital at Scalehttp://www.nnit.dk/Raedgivning/Sider/digitalatscale.aspxNNIT Forventningsbarometer 2019 - Digital at Scale
Adgang til data i realtid booster beslutningstagninghttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Adgang-til-data-i-realtid-booster-beslutningstagning.aspxAdgang til data i realtid booster beslutningstagning
Webinar: Digital at Scalehttp://www.nnit.dk/Sider/Webinar-Digital-at-Scale.aspxWebinar: Digital at Scale
Legacy er ikke en uoverkommelig barriere for agilitethttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Legacy-er-ikke-en-uoverkommelig-barriere-for-agilitet.aspxLegacy er ikke en uoverkommelig barriere for agilitet
Region H skubber til grænserne med ny teknologihttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Region-H-skubber-til-graenserne-med-ny-teknologi.aspxRegion H skubber til grænserne med ny teknologi
Måske bliver vi et softwarefirma...http://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Måske-Bliver-vi-et-softwarefirma.aspxMåske bliver vi et softwarefirma...