Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
< BACK

Kompetencerne er på plads til digital innovation – men hvad med organisationen?

 

Mange virksomheder er kompetencemæssigt klædt godt på til innovative projekter takket være stærke inhouse-profiler. Næste skridt: Nu skal det organisatoriske setup forfines, så det giver plads til innovativ nysgerrighed. Det viser de første resultater af NNIT’s Forventningsbarometer.

Digital innovation er en virkelighed, som faktisk alle organisationer bør forholde sig til. Derfor er det også positivt at se, at mange virksomheder mener, at de allerede har gode kompetencer på plads til at løfte opgaven.


Kompetencerne er på plads
NNIT tager med innovationsbarometeret løbende pulsen på innovationen i danske og internationale virksomheder. Og ifølge de første resultater er lige netop kompetencer den kategori, hvor respondenterne på tværs af industri og stillingsbetegnelse har vurderet, at deres virksomhed klarer sig bedst. Med en gennemsnitlig score på 7,3 ud af 10 er tendensen, at mange virksomheders kompetenceniveau er tæt på at kvalificere dem som navigatører i NNIT’s tre innovationsniveauer – Base Camp, Explorer og Navigator.

Det er stærke inhouse-kompetencer, forankret i virksomhedens it-afdeling, der driver indsatsen, men Forventningsbarometeret viser også at flere kan hente værdi, hvis de i (endnu) højere grad trækker på eksterne partnere som supplement til virksomhedens eget økosystem.  

– Om du skal satse på interne kompetencer eller trække på eksterne konsulenter afhænger af din organisation og dit mindset. Det er helt legitimt at alliere sig med for eksempel innovative start-ups, hvis du ikke selv har kompetencerne. Men du skal naturligvis sikre dig, at din strategi og organisation peger mod digital innovation og understøtter din valgte kompetencemodel, uddyber Brian Troelsen, der er Business Development Director i NNIT.


Hvor er organisationen?
Men mens meget tyder på, at virksomhederne har gode digitale kompetencer og er klar i startboksen med en strategi, der peger frem mod digital innovation, viser Forventningsbarometeret også en tendens til, at innovationsprojekter halter på det overordnede organisatoriske niveau. En score på 3,7 ud af 10, kan det blive til, og dermed befinder mange sig fortsat på Base Camp-niveau i organisationens parathed. Der er plads til og behov for udvikling.

– At have organisationen med kræver mere end at få ok fra topledelsen. Når topledelsen har nikket ja til, at digital innovation bør have et strategisk fokus, er det helt afgørende, at den også benytter sit ledelsesmandat til at indrette organisationen, så den rummer den nødvendige agilitet, understreger Brian Troelsen.


Prioriter innovative set ups
I NNIT’s innovationsbarometer tyder januar-resultaterne imidlertid på, at mange organisationer ikke har prioriteret et sådan set up. Brian Troelsen peger på, at der er flere muligheder for at justere sin organisation.

– Frem for at passe innovation ind i virksomhedens eksisterende, og undertiden bureaukratiske, processer vil det i mange tilfælde være oplagt at prioritere særlige setups, der understøtter den nødvendige ”leg”. Det kan for eksempel være at oprette en innovationsenhed eller et lab, opbygge venture models eller satse på crowdsourced samarbejder. De nævnte modeller har det til fælles, at de fungerer som en slags kreativ sandkasse, hvor det er legitimt at teste og prøve sig frem, og som inviterer til nye måde at arbejde på. Formålet er at skabe et agilt miljø, der for eksempel tager afsæt i Scrum, pretotyping eller noget tredje, forklarer Brian Troelsen.


Det kan vi i øvrigt se 
Medarbejdere inden for områderne Forretning og It er i store træk enige på tværs af Forventningsbarometerets kategorier. Det tyder på, at de personer, der er involveret i innovationsprojekter, i mange tilfælde er enige om virksomheders udfordringer og styrker.


Har du tjekket din virksomheds innovationspuls?
Forventningsbarometeret tager pulsen på digital innovation i danske og internationale virksomheder. Hvilke forskelle er der – og hvor? Og hvad kræver det, strategisk, teknologisk og organisatorisk, at drive digital innovation til endnu større højder?

Prøv Forventningsbaromeret og find ud af, hvilket niveau din virksomhed befinder sig på inden for digital innovation – og få et personligt Benchmark Map. Du får også adgang til en artikelrække om innovationspionerernes rejse mod digital transformationssucces.

 

 

 

 

Brian Troelsen+45 3079 5933 btrl@nnit.comBusiness Development Director https://dk.linkedin.com/in/brian-troelsen-693b38Brian Troelsen

 

 

Skalering af Data Science med NNIThttp://www.nnit.dk/Raedgivning/Sider/Skalering-af-Data-Science.aspxSkalering af Data Science med NNIT
Corporate Entrepreneurship i NNIThttp://www.nnit.dk/Raedgivning/Sider/Corporate-entrepreneurship-in-NNIT.aspxCorporate Entrepreneurship i NNIT
TEDx Human Being - Being Humanhttp://www.nnit.dk/Sider/TedX.aspxTEDx Human Being - Being Human
IDC CxO Directions 2019http://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/IDC-CxO-Direction-Presentation.aspxIDC CxO Directions 2019
NNIT Forventningsbarometer 2019 - Digital at Scalehttp://www.nnit.dk/Raedgivning/Sider/digitalatscale.aspxNNIT Forventningsbarometer 2019 - Digital at Scale
Adgang til data i realtid booster beslutningstagninghttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Adgang-til-data-i-realtid-booster-beslutningstagning.aspxAdgang til data i realtid booster beslutningstagning
Webinar: Digital at Scalehttp://www.nnit.dk/Sider/Webinar-Digital-at-Scale.aspxWebinar: Digital at Scale
Legacy er ikke en uoverkommelig barriere for agilitethttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Legacy-er-ikke-en-uoverkommelig-barriere-for-agilitet.aspxLegacy er ikke en uoverkommelig barriere for agilitet
Region H skubber til grænserne med ny teknologihttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Region-H-skubber-til-graenserne-med-ny-teknologi.aspxRegion H skubber til grænserne med ny teknologi
Måske bliver vi et softwarefirma...http://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Måske-Bliver-vi-et-softwarefirma.aspxMåske bliver vi et softwarefirma...