Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
< BACK

Lad forretningens behov afgøre opgradering til SharePoint 2013

Microsoft SharePoint 2013 byder på mange spændende muligheder: optimeret søgefunktion, nye sociale features og forbedrede muligheder for at tilgå Microsoft SharePoint mobilt. Men tilfører de nye funktioner så meget værdi, at det kan betale sig at opgradere fra tidligere versioner? Det spørgsmål hjælper NNIT med at besvare via en Microsoft SharePoint 2013 assessment.

En opgradering til Microsoft SharePoint 2013 er en kompleks proces, der kræver solid planlægning. Beslutningen om opgradering skal træffes ud fra en vurdering af, om den nye funktionalitet opvejer omkostningerne ved projektet. NNIT bidrager til et solidt beslutningsgrundlag ved hjælp af en SharePoint 2013 assessment. Den skaber det nødvendige overblik over, hvad virksomheden bør overveje, inden den igangsætter et opgraderingsprojekt.

Ved en SharePoint 2013 assessment går vi ind og ser på brugernes ønsker samt hvad forretningen har brug for i forhold til forretningens målsætning. Så afstemmer vi forretningskravene med den nødvendige it-funktionalitet. I den proces ser vi blandt andet på, hvordan medarbejderne skal arbejde sammen, og vi laver use-cases, der helt konkret beskriver, hvilke it-mæssige krav det stiller," fortæller Jesper Johansen, forretningskonsulent i NNIT.

Bedre til mobile browsere

Virksomheder ønsker ofte at opgradere til SharePoint 2013, fordi de vil gøre medarbejderne mere mobile. Her spiller Microsoft SharePoint 2013 en stor rolle, da det er en strategisk platform for samarbejde og forretningsprocesser både på eksterne websites, intranet og extranet. SharePoint 2013 understøtter browsere som Safari og Chrome, der kører på smartphones og tablets. Det sikrer at forretningen kan være fleksibel, dynamisk og agil, selvom den eventuelt er spredt på flere lokationer, så medarbejdere og partnere kan samarbejde på tværs af geografi og tidszoner, som om de sad i samme rum.

"Vores SharePoint 2013 assessment er en afprøvet metode, som vi har gode erfaringer med. En af fordelene er, at vores hold er sammensat af medarbejdere, der både forstår forretningen og it. Det sikrer kunden den bedst mulige afdækning, der tager forretningsprocesser såvel som it-arkitektur med i betragtning så tidligt i forløbet som muligt," siger Jesper Johansen.

Stærk søgemaskine

Martin Jørgsholm, der er SharePoint-arkitekt hos NNIT og en del af SharePoint 2013 assessment-teamet, fortæller: "SharePoint 2013's nye, stærke søgemaskine giver os et suverænt udgangspunkt for hurtigt at kunne opfylde kundens forretningsbehov og vi prøver så vidt muligt at bruge SharePoints standardværktøjer. I de tilfælde hvor kunden har specialudviklede løsninger, som de ønsker opdateret eller erstattet, løser vi det ved hjælp af konfigurering af standardkomponenter i SharePoint 2013."

På baggrund af konklusionerne fra analysen udarbejder NNIT forskellige scenarier for eksempelvis en-til-en-migrering af data med en ny informationsarkitektur. Scenarierne præsenteres i en business case eller en projektkontrakt.

SharePoint er et værktøj, ikke en løsning

Opgraderingen til Microsoft SharePoint 2013 handler ikke om at opgradere, blot fordi der er en ny version til rådighed. Projektet skal skabe en konkret værdi for forretningen, og det skal være den værdi, der motiverer opgraderingen, uanset om virksomheden kører på 2007- eller 2010-versionen. Men der er ingen tvivl om, at der er meget, der taler for en opgradering: Hvis du kører 2007-version, skal du forholde dig til, at supporten snart ophører. Hvis du kører 2010-version, vil du blandt andet opleve, at 2013-versionen understøtter mobility langt bedre.

"Hvis spørgsmålet er 'skal, skal ikke' så afhænger svaret af, hvad du vil opnå. SharePoint 2013 er et værktøj – det er ikke en løsning. Derfor er det helt afgørende at se på de udfordringer og behov, virksomheden har og på den baggrund træffe beslutning om opgradering eller ej. NNIT's SharePoint 2013 assessment er en afprøvet metode og erfaringerne viser, at det er en stor hjælp," siger Jesper Johansen.

NNIT har blandt andet gennemført en SharePoint 2013 assessment hos Mærsk og hos MAN Diesel & Turbo. Derudover har NNIT netop gennemført en opgradering af virksomhedens eget intranet og eksterne website til SharePoint 2013. Her har forretningskonsulenterne og SharePoint-specialisterne samlet værdifuld viden, som kommer kunderne til gode i deres kommende opgraderingsprojekter.

 

 

 

 

 

 

Kontakt NNIT+45 7024 ​4242nnitcontact@nnit.com​​https://dk.linkedin.com/company/nnitKontakt NNIT

 

 

Understøt din forretning med en moderne intranetplatform på SharePointhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Understøt-din-forretning-med-en-moderne-intranetplatform-på-SharePoint.aspxUnderstøt din forretning med en moderne intranetplatform på SharePoint
Gør ustrukturerede data til strukturerede datahttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Gør ustrukturerede data til strukturerede data.aspxGør ustrukturerede data til strukturerede data
Windows Server 2003: End of Supporthttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Windows-Server-2003---End-of-Support.aspxWindows Server 2003: End of Support
Gode beslutninger kræver grundig analysehttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_Thomas_Cook_Article_DK.aspxGode beslutninger kræver grundig analyse
Kom på forkant med de nye teknologierhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_Technology-Radar_Kom_paa_forkant_med_nye_teknologier.aspxKom på forkant med de nye teknologier
Implementering af EU Persondataforordningenhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_EU_Persondataforordning_artikel.aspxImplementering af EU Persondataforordningen
Brug for rådgivning i integrationsprojekter?http://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_Datasheet_Brug_for_raadgivning_i_integrationsprojekter_DK_v2.aspxBrug for rådgivning i integrationsprojekter?
Cyberkriminalitet rammer os allehttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_Cybercrime_DK_Article.aspxCyberkriminalitet rammer os alle
Service requests er sat på skinner hos DSBhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT-artikel_Service-requests-er-sat-på-skinner-hos-DSB.aspxService requests er sat på skinner hos DSB
Gør cybersecurity til en del af dit mindsethttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_Gør_cybersecurity_til_en_del_af_dit_mindset_datasheet.aspxGør cybersecurity til en del af dit mindset