Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
< BACK

It-studerende skal lære it-taktik på fodboldbanen

​Af Claus Thorhauge


En it-direktør fra DSB, en universitetslektor og en marketingdirektør fra NNIT bringer it-studerende i magtens centrum som overordnet ansvarlige for en stor virksomheds it. Med en taktiktavle som spilleplade bliver de bedt om at placere ressourcer og kompetencer i forsvar, midtbane og angreb – og finde it-vejen frem for deres organisation. Studerende fra Aarhus Universitet tester NNIT Playmaker i et frugtbart møde mellem erhvervsliv og uddannelse.

Når universitetslektor Lars Haahr underviser i abstrakte begreber og komplicerede teorier inden for organisation og ledelse, leder han ofte efter metaforer for at gøre undervisningen lettere at forstå for eleverne. Han kunne med det samme  se muligheder, da han hørte om NNIT Playmaker, hvor taktik og strategi på grønsværen bliver brugt som metaforer for it-afdelingens kompetencer, udfordringer og visioner.

”I vores abstrakte it-verden giver Playmaker rigtig god mening,” siger Lars Haahr.

Han har inviteret marketingdirektør fra NNIT, Lars B. Petersen, og it-direktør i DSB, Martin Börjesson, til at holde oplæg om deres brug af taktiktavlen. Martin Börjesson er tidligere elitefodboldspiller.

”Jeg bliver helt begejstret, når jeg får sådan en taktiktavle i hånden. Her er et værktøj, vi kan bruge til noget. Og vi har allerede fået meget ud af det i DSB,” siger Martin Börjesson og løfter taktiktavlen op, så alle de it- og kommunikationsstuderende i Store Sal på Aarhus Universitet kan se den.

It-komponenter spiller rollerne

Selv om den ligner en taktiktavle til en fodboldkamp, er Playmaker ikke beregnet til fodbold. I forsvaret står der klassiske it-komponenter som servicedesk, datacenter og security. Midtbanen handler om Business Intelligence (BI), architecture, erp, governance og collaboration. I angrebet finder vi development, service og innovation.

”I skal vurdere, om det er de rigtige brikker, der er på banen. Opfind gerne jeres egne, hvis I har brug for det,” siger Martin Börjesson.

I sit oplæg til de studerende understreger han, at de både skal disponere det nødvendige backend i forsvaret, være lidt kreative med de stabile funktioner midt på banen og måske tænke ud af boksen i angrebet.

”Og så skal I hele tiden tænke på, om I selv skal gøre det internt i organisationen eller trække på kræfter udefra. Også når det gælder innovation, skal I overveje, om I selv skal gøre det eller få andre til det,” forklarer Martin Börjesson.

Disruption er et vilkår

Marketingdirektør fra NNIT, Lars B. Petersen, understreger i sit indlæg, at it ikke længere er en funktion. Det er en forretningsparameter. ”I dag bliver alle industrier disrupted – afbrudt  – i deres klassiske forretning. Disruptive er et  vilkår. Derfor er udfordringen at disrupte sin egen forretning, inden andre gør det. Det er her, at it bliver et strategisk forretningsparameter,” siger Lars B. Petersen.

”I nogle situationer støtter it forretningen. I andre gør den det muligt at drive virksomhed. Men I skal også overveje, hvordan it kan være med til at skabe helt nye indtægter for forretningen,” siger Martin Börjesson.

Han nævner blandt andet sine egne overvejelser om, at DSB ved hjælp af it og andre teknologier som Uber, Gomore eller noget helt tredje kan sælge transport hele vejen fra dør-til-dør. Ikke  bare fra station-til-station.

NNIT Playmaker er ikke bare tænkt som et værktøj til at justere på fordelingen af ressourcer og kompetencer.

”Det er ikke kun et redskab for it-chefen. Det kan også bruges til at få ledelsen og forretning i tale, fordi det kan bruges til at udtænke nye digitale forretningsområder,” tilføjer Lars B. Petersen.

Hands-on på it-begreberne

I grupper skal de studerende tage udgangspunkt i enten DSB eller en case fra deres undervisning og så kaster de sig ellers over brættet og arbejder med alle de elementer, der er på spil for en it-organisation.

De to Lars’er og Martin går rundt mellem bordene, lytter og kommer med indspark og giver gode råd til en offensiv taktik. Martin Börjesson kommer i tanker om et vigtigt input til de studerende:

Jeg glemte at fortælle en vigtig ting: Med tiden flytter nye og innovative begreber længere ned på brættet. Tænk bare på erp-systemer. For få år siden talte alle om dem, men i dag er de blevet hverdag i alle større organisationer. Man kan også argumentere for at flytte it-arkitektur ned i forsvaret,” siger han og tilføjer:

”Det er på alle måder en dynamisk virkelighed,  vi bevæger os rundt i.”

Pilotforsøg med Playmaker i undervisningen

Dagens introduktion til Playmaker begejstrer universitetslektoren.

”Jeg ser et kæmpe potentiale i Playmaker. Det er stadig wauw for mig, fordi vi med tavlen kan få hold på noget, som vi ellers bruger kasser og pile til på tavlen,” siger Lars Haahr efter denne første test af Playmaker i et universitetsmiljø.

”Der var en stejl læringskurve i dag og måske skal Playmaker bruges lidt længere henne i studiet,” tilføjer han med henvisning til, at dagens studerende er på første semester af kandidatuddannelsen i it, kommunikation og organisation samt andre bachelorstudier.

”Med taktiktavlen kommer vi ind i hovederne på hinanden. Vi får diskuteret og defineret begreberne. Hvad kan de her ting, og hvad betyder det? Det er et godt springbræt til at sikre samspil mellem de forskellige it-aktører. Det er jo også sådan, virksomhederne bruger den,” siger Lars Haahr.

 

 

 

 

 

 

Kontakt NNIT+45 7024 ​4242nnitcontact@nnit.com ​​https://dk.linkedin.com/company/nnitKontakt NNIT

 

 

Digital Playmakerhttp://www.nnit.dk/playmaker/Sider/digital-playmaker.aspxDigital Playmaker
Taktiktavle giver DSB nyt syn på it-strategienhttp://www.nnit.dk/KundeCases/Sider/Taktiktavle-giver-DSB-nyt-syn-på-it-strategien.aspxTaktiktavle giver DSB nyt syn på it-strategien
Taktiktavle giver DSB nyt syn på it-strategienhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_Playmaker_DSB_CIO.aspxTaktiktavle giver DSB nyt syn på it-strategien
Taktiktavle lader it-chefen sætte sit hold rigtigthttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_Playmaker_DK.aspxTaktiktavle lader it-chefen sætte sit hold rigtigt
Ny app gør det muligt for CIO’en at sætte sit ønskeholdhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/NNIT_A4_Playmaker_App_DK_Article.aspxNy app gør det muligt for CIO’en at sætte sit ønskehold
Integration Zonehttp://www.nnit.dk/playmaker/Sider/Integration-Zone.aspxIntegration Zone
Infrastructure Zonehttp://www.nnit.dk/playmaker/Sider/Infrastructure-Zone.aspxInfrastructure Zone
Business Development Zonehttp://www.nnit.dk/playmaker/Sider/Business-Development-Zone.aspxBusiness Development Zone
Brochure: Playmakerhttp://www.nnit.dk/Others/NNIT_Playmaker_brochure_online.pdfBrochure: Playmaker