Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
< BACK

Pretotyping: Test din idé før, du udvikler – og understøt produktets relevans i et omskifteligt marked

Ved at anvende en pretotype-metode kan virksomheder teste innovative idéer på markedet, tage ved lære af kundefeedback og træffe "go eller no-go”–beslutninger på et tidligt stadie – inden der investeres tid og penge på udvikling.

Når markedskravene ændrer sig, bør dine produkter og services tilpasses. I en tid, hvor virksomheder forsøger at disrupte sig selv og deres markeder før konkurrenterne, er relevansen af at lancere færdige digitale løsninger svær at få øje på.

Tendensen er i stedet at teste idéer og træffe ”go eller no-go”-beslutninger baseret på markedsdata og kundefeedback på et tidligt stadie – inden der investeres tid og penge på prototyper eller færdige løsninger.


Fejl hurtigt, kom hurtigt videre

Begrebet pretotyping er dybest set en "fail fast, recover fast"-metode til lancering af nye digitale tjenester og produkter. Pretotyping er en hurtig test af en idé og en måde at undersøge, om idéen er værd at videreudvikle på. 

Pretotyping er grundlæggende defineret ved, at data slår meninger. Konceptet er at teste idéen på en billig og tidsbesparende måde for at indsamle værdifulde markeds- og brugerdata. Dette giver mulighed for en tidlig og kvalitativ vurdering af, hvorvidt idéen opfylder målgruppens behov og forventninger. Men det er ikke nok blot at teste det én gang. Pretotyping benytter de to begreber ILI (initial level of interest) og OLI (on-going level of interest), der indikerer, hvorvidt din idé holder i det lange løb. ILI kan meget vel være høj, men hvis OLI viser sig at underperforme, vurderes idéen som fejlslagen.

Med pretotyping kan du hurtigt forkaste de idéer, der ikke performer godt. Det frigiver ressourcer til enten at finjustere eksisterende idéer eller eksperimentere med helt nye idéer, indtil du opdager, hvad målgruppen efterspørger.


Pretotype digitale idéer med pretotyping – eksempler og metoder

Et af de stærkeste eksempler på digital pretotyping er vin-appen Vivino, som giver brugerne mulighed for at scanne en vinetiket og modtage basale oplysninger om vinen. Skaberne bag Vivino valgte at lancere appen med en ekstremt begrænset database, og gav brugerne mulighed for løbende at bidrage med vine og anmeldelser. De første versioner var ikke engang baseret på teknologiske algoritmer – når en bruger scannede en vinetiket, gennemførte Vivino-medarbejdere, med base i Indien, en manual Google-søgning og uploadede resultaterne til appen.  

Vivino-eksemplet brugte den såkaldte Mechanical Turk-metode, hvor du erstatter teknologi med mennesker, hvilket gjorde det muligt at teste deres idé uden at skulle opbygge dyr IT-infrastruktur. I dag tilføjes mere end 250.000 nye vinetiketter dagligt. 

En anden måde, hvorpå man kan udvikle en digital pretotype, er at skabe et Minimal Viable Product (MVP), som er en funktionel version af din idé, begrænset til dets mest grundlæggende funktionalitet. Du kan endda supplere med den såkaldte Provincial-metode, der består i, at du tester idéen på en afgrænset gruppe (fx geografisk set), før idéen lanceres globalt, hvilket begrænser mængden af de data, du har brug for.

En af de mere berømte pretotyper blev skabt af McDonalds, der ønskede at teste den potentielle popularitet af et nyt menupunkt. Ved at lægge produktet på menuen i udvalgte restauranter, uden egentligt at kunne tilbyde det, kunne de spore antallet af forespørgsler på produktet. 

Et tilsvarende digitalt svar på McDonalds’ eksempel vil være at lade som om, at din app eller funktion rent faktisk eksisterer ved at implementere links, webknapper eller endda webannoncer for at se, om nogen klikker på den – Fake Door Pretotype-metoden. 

Ved hjælp af disse metoder – og mange flere – kan en virksomhed samle data om for eksempel markedets efterspørgsel og målgruppen samt overvåge, hvilken respons den foreslåede idé afføder. Det giver udviklerne mulighed for at bruge de akkumulerede data til at validere, ændre eller måske afvise den digitale idé helt, før det bliver en bekostelig affære – og før idéen forældes.


Er du klar til at teste din idé? 

Overvejer din virksomhed at udvikle et nyt digitalt produkt eller en digital tjeneste? Overvejer I nye processer? Før I investerer for meget tid og ressourcer, er det måske værd at teste jeres idé ved hjælp af pretotyping.

Book et møde med NNIT’s pretotype-specialister for at finde ud af, hvordan I kan bestemme interesseniveauet og målgruppens reaktion på idéen.






 

 

Massimo Giulio Caterinomgxc@nnit.comPrincipal Consultanthttps://www.linkedin.com/in/massimo-giulio-caterino-5459a74/Massimo Giulio Caterino

 

 

Fra Dynamics AX til Dynamics 365 - En digital transformationhttp://www.nnit.dk/Sider/Fra-Dynamics-AX-til-Dynamics-365.aspxFra Dynamics AX til Dynamics 365 - En digital transformation
DevOpshttp://www.nnit.dk/Forretningsloesninger/Sider/DevOps.aspxDevOps
Adgang til data i realtid booster beslutningstagninghttp://www.nnit.dk/KundeCases/Sider/Adgang-til-data-i-realtid-booster-beslutningstagning.aspxAdgang til data i realtid booster beslutningstagning
Internet of Me - Demokratisering af digital sundhed i skyenhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Internet-of-Me---Demokratisering-af-digital-sundhed-i-skyen.aspxInternet of Me - Demokratisering af digital sundhed i skyen
Kunstig intelligens og machine learning til kundeservice og supporthttp://www.nnit.dk/Forretningsloesninger/Sider/Kunstig-intelligens-og-Machine-learning.aspxKunstig intelligens og machine learning til kundeservice og support
Optimer kundeoplevelsen med artificial intelligence http://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Optimer-kundeoplevelsen-med-artificial-intelligence-.aspxOptimer kundeoplevelsen med artificial intelligence
Agilitet:Et must for digital transformationhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Agilitet-Et-must-for-digital-transformation.aspxAgilitet:Et must for digital transformation
Når Big Data giver stærkere return on ERP investmenthttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Big-Data-giver-stærkere-return-on-ERP-investment.aspxNår Big Data giver stærkere return on ERP investment
Kopenhagen Fur sikrer bæredygtigheden med D365http://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Kopenhagen-Fur.aspxKopenhagen Fur sikrer bæredygtigheden med D365
Lad data løfte lønsomheden i dine projekterhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Lad-data-løfte-lønsomheden-i-dine-projekter.aspxLad data løfte lønsomheden i dine projekter