Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
< BACK

Vi har outsourcet markant for at blive mere agile

Med Claus Thomsen, CIO, Lundbeck

Hos Lundbeck har CIO Claus Thomson reduceret sit eget it-team til nogle få kernekompetencer. Det giver Lundbeck fleksibiliteten til hurtigt at ændre sine prioriteter og fokusere på de digitale projekter, der giver den bedste værdi.

Inderst inde er Lundbeck et selskab født ud af biologien. I mere end 50 år har kernen i Lundbecks forretning været sammensætning af lægemidler og de helbredsmæssige fordele, de giver. Og det har Lundbecks CIO Claus Thomsen med sig i tankerne, når han navigerer virksomhedens digitale kurs. 

– Vi tror dybest set ikke, at den digitale udvikling vil erstatte vores kerneprodukter. Men den kan styrke dem. Der er mange veje at udforske, og på nogle områder flytter vi os ganske hurtigt. For eksempel køber og analyserer vi mange eksterne data for at opbygge bedre løsninger til både forskning, udvikling og salg, siger Claus Thomsen.


Fire digitale spor i et yin og yang-forhold

Lundbeck har valgt at digitalisere med afsæt i fire forskellige spor: Administration, Production & Supply Chain, Research & Development og Salg. Alle digitale initiativer finansieres gennem et af de fire spor, hvilket sikrer et klart ejerskab og opbakning på seniorniveau, da de fire øverste ledere leverer den nødvendige investeringsmuskel til at lancere projekter og holde dem i gang. 

– Ejerskabet af de digitale rejser i Lundbeck deles mellem de forretningspartnere, der ejer de strategiske retninger, og it, der ejer teknologien. Og den ligning resulterer i digital innovation. Det er et yin og yang-forhold, der sikrer, at vi trækker mod det samme mål, forklarer Claus Thomsen.


Outsourcing ind til knoglen skaber smidighed

En af Claus Thomsens mest effektfulde ledelsesbeslutninger var at outsource Lundbecks egne it-ressourcer ned til taktiske og strategiske it-kernefunktioner. Nu fokuserer de interne it-medarbejderes færdigheder sig rundt om seks nøglekompetencer: Business partnering, Architecture, Project & Change Management, Vendor Management og IT Service Management-processer. Er der behov for yderligere kompetencer, sker det via eksterne partnere. 

For ikke så længe siden havde vi en masse meget dygtige udviklere ansat, som var virkelig gode til at bygge løsninger til for eksempel salg eller produktion. Men jeg var altid begrænset af at skulle finde opgaver til netop dén specifikke gruppe af kompetencer, der var til rådighed internt. Nu har vi seks ting, som vi gør rigtig godt, og et passende budget, som vi anvender efter behov. Det er langt mere agilt end at have et bestemt antal mennesker, der er låst i en bestemt platform eller i et bestemt forretningsområde, forklarer Claus Thomsen. 


Denne tilgang er kun mulig på grund af en række strategiske partnerskaber, der bygger på tillid og solide track records, og Claus Thomsen sætter høje standarder for Lundbecks eksterne partnere. Lundbeck var også nødt til at gøre andre ofre, for eksempel at sige farvel til en god mængde intern viden og kompetencer. 
– Internt blev jeg udfordret meget på dette punkt. Men vores vurdering er, at den agilitet vi opnår, er mere værdifuld for os.


Forventningsafstemning uden bagslag

Et af de områder, hvor Claus Thomsen ser et stort potentiale for digitalisering, er hurtigere og mere effektiv klinisk forskning gennem AI og dataanalyse. 

– På grund af det finansielle potentiale inden for medicinsk forskning har der været betydelig velvilje til at investere i og lave forsøg med forskningsdata, og Lundbeck er ret langt fremme på dette område. Vi kører allerede en del forsøg, men vi kan se, at udviklingen sker langsommere, end vi havde forestillet os for et par år siden. 

Det langsomme tempo understreger vigtigheden af at afstemme forventningerne – både med ledende medarbejdere og med den øvrige organisation. Især i en kultur, der er vant til meget høje kvalitetsstandarder. 

– AI bliver fantastisk – på et tidspunkt! Generelt er alle dele af organisationen meget pro-teknologi, hvilket skaber et positivt pres på os i it. Vi ønsker ikke at blive nejsigere, men ofte er det mere kompliceret end folk er klar over og kan ikke klares på en halv dag. Hvis vi ikke afstemmer forventningerne med vores forretningspartnere, vil det, når vi forsøger os med umodne teknologier, give bagslag, siger Claus Thomsen


Regulatoriske begrænsninger

På andre områder mener Claus Thomsen, at pharma-industrien har meget at lære af for eksempel den finansielle sektor, som er langt fremme på kundeinteraktion. Men regulatoriske begrænsninger forhindrer ofte Lundbeck og andre pharma-virksomheder i at komme for tæt på deres slutbrugere. 

– Regulativer forbyder de fleste direkte kontakter med patienterne, så al dialog foregår gennem patientforeninger. Det eneste sted, hvor vi har direkte kontakt, er i patientportalen for kliniske forsøg, som vi bygger. Her involverer vi patienter direkte i UX-design gennem en række agile sprints.


Digital facts om Lundbeck

  • Lundbeck er en del af Digital Dogma, der er et fælles initiativ blandt store, danske virksomheder, der har forpligtet hinanden til at løfte deres medarbejderes digitale kvalifikationer. Dette sker gennem en række initiativer som efteruddannelse og medarbejderinvolvering i projekter med læringspotentiale.

  • Lundbeck har for nylig ansat en corporate entrepreneur, som oprindeligt var en del af et eksternt startup-projekt, der testede teknologi til forebyggelse af depression. Hun har fået til opgave at etablere en række interne startups, der skal fungere helt uafhængigt af Lundbeck.

  • I samarbejde med en ekstern partner arbejder Lundbeck på at udvikle et værktøj, der kan afgøre, hvor i verden det er mest omkostningseffektivt at rekruttere patienter til kliniske forsøg. Værktøjet viser informationen på et kort i realtid ved hjælp af offentligt tilgængelige data og machine learning.



Claus Thomsens bedste tips til den agile CIO

  • Bliv ikke bundet på hænder og fødder af din stab. Det kan begrænse dig på en usund måde.

  • En forretningsparat kultur er afgørende for den moderne it-organisation – du skal kunne få folk til at eksperimentere uden for deres snævre fagområde.

  • Partnere skal også have tilladelse til at fejle. Outsourcing vil ikke fungere, hvis du udelukkende ser dine partnere som leverandører, der ikke har lov til at gøre nogen form for fejl.


Er din organisation Digital at Scale?

Forventningsbarometeret går i år i dybden med danske og internationale virksomheders muligheder for og parathed til at skalere deres digitale initiativer. Hvilke forskelle er der – og hvor? Og hvad kræver det, strategisk, teknologisk og organisatorisk, at skalere sin digitale indsats? Vi kalder det Digital at Scale.

Udfyld formen nedenunder, for at hente rapporten og læs mere om resultaterne og resten af CIO artiklerne

 

 

Brian Troelsen+45 3079 5933 btrl@nnit.comBusiness Development Director https://dk.linkedin.com/in/brian-troelsen-693b38Brian Troelsen

 

 

Skalering af Data Science med NNIThttp://www.nnit.dk/digital-transformation-og-innovation/Sider/Skalering-af-Data-Science-med-NNIT.aspxSkalering af Data Science med NNIT
PFA: “Data science er ikke en it-disciplin; det er en forretningsdisciplin”http://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/PFA-Data-science-er-ikke-en-it-disciplin;-det-er-en-forretningsdisciplin.aspxPFA: “Data science er ikke en it-disciplin; det er en forretningsdisciplin”
Måske bliver vi et softwarefirma...http://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Måske-Bliver-vi-et-softwarefirma.aspxMåske bliver vi et softwarefirma...
Region H skubber til grænserne med ny teknologihttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Region-H-skubber-til-graenserne-med-ny-teknologi.aspxRegion H skubber til grænserne med ny teknologi
De små værdifulde ideer er nøglenhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/De-små-værdifulde-ideer-er-nøglen.aspxDe små værdifulde ideer er nøglen
Legacy er ikke en uoverkommelig barriere for agilitethttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Legacy-er-ikke-en-uoverkommelig-barriere-for-agilitet.aspxLegacy er ikke en uoverkommelig barriere for agilitet
Agil udvikling har halveret Arlas digitale go-live tidhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Agil-udvikling-har-halveret-Arlas.aspxAgil udvikling har halveret Arlas digitale go-live tid
Agile organisationer skal have tid til at lykkes – og opbakning fra topledelsenhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Agile-organisationer-skal-have-tid-til-at-lykkes-og-opbakning-fra-topledelsen.aspxAgile organisationer skal have tid til at lykkes – og opbakning fra topledelsen
Et fælles fundament er afgørende for digitaliseringenhttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Et-fælles-fundament-er-afgørende-for-digitalisering.aspxEt fælles fundament er afgørende for digitaliseringen
Den menneskelige faktor kan være forskellen på digital succes eller fiaskohttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Den-menneskelige-faktor-kan-være-forskellen-på-digital-succes-eller-fiasko.aspxDen menneskelige faktor kan være forskellen på digital succes eller fiasko