Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
< BACK

Scandlines har fingeren på forretningens puls

​​Et langt mere indgående indblik i forretningen kombineret med helt nye muligheder for at styre og målrette marketingaktiviteter. Det er resultatet af et Business Intelligence-projekt (BI), hvor rederiet Scandlines med assistance fra NNIT har implementeret QlikView som et centralt it-værktøj til monitorering og optimering af rederivirksomhedens daglige forretning. Indførelsen af BI-systemet åbner samtidig for en fremtidig effektivisering af flere af Scandlines’ forretningsområder.
Scandlines er en 24/7-forretning med færgedriftsoperationer på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock døgnet og året rundt. QlikView har været med til at give et fuldt overblik over udviklingen i den daglige rederiforretning samt catering- og retail-forretningerne ombord på rederiets seks færger og i land i de to BorderShops, fortæller Mikael Kragh, Vice President, Scandlines: ”QlikView har gjort en stor forskel for os gennem automatisering af vores rapportering. Vi har hele tiden fingeren på pulsen i forhold til, hvor vi salgsmæssigt ligger placeret både i forhold til budget og de foregående år. Samtidig har vi fået frigjort mange ressourcer til mere kundevendte aktiviteter. Det er rigtig godt.”

Et hav af rapporter

Rederivirksomheden adskiller sig fra de fleste andre virksomheder ved, at weekenden er den travleste periode. Tidligere var personalet på arbejde både lørdag og søndag, hvor de manuelt producerede et hav af rapporter om eksempelvis, hvor mange kunder, der havde været gennem butikken og hvor stor omsætning, de genererede. Det kører nu automatisk. QlikView suppleret med værktøjet NPrint, som sørger for, at ledelsen hver dag modtager én samlet rapport med visualiseringer af data, der i detaljer beskriver, hvordan det går med rederi- og retail/catering-forretningerne.
Den daglige rapportering betyder, at Scandlines kan optræde mere proaktivt i sin markedsføring: 

”Hvis vi konstaterer, at vi ikke har nået vores salgstal i en given periode, kan marketing nå at reagere på det og sætte initiativer i gang for at tiltrække flere kunder,” understreger Mikael Kragh.

Smidig og hurtig integration af applikationer 

Scandlines har mange it-applikationer og QlikView udgør det fælles rapporteringsværktøj, som samler og behandler data fra en række af applikationerne.
”QlikView kan hurtigt og smidigt integreres med vores mange underliggende applikationer og kan trække data ind fra dem. I dag anvender vi data fra fem-syv forskellige applikationer i BI-systemet,” forklarer Mikael Kragh.
QlikView har bevist sit værd under den igangværende udrulning af et nyt Point-of-Sales system (POS), hvor Scandlines indfører nye kasseterminaler på færgerne og i de to BorderShops. Udrulningen af POS-systemet foregår færge for færge og butik for butik.

”Projektet løber over fem måneder og it-konsulenterne fra NNIT har virkelig forstået, hvad det er, vi gerne vil. Selv om vi på samme tid kører med to forskellige kasseterminal-systemer, så har vi en fuldstændig transparent rapportering i QlikView. Ledelsen ser analyserne i BI-systemet, som om data var leveret fra ét og samme system,” pointerer Mikael Kragh.

Et væld af data bliver til viden

BI-systemet anvendes til analyser af et væld af data. Det gælder data om passagertal, omsætning, salg af chokolade, spiritus eller tobak samt de såkaldte basket-sizes, som angiver, hvor mange penge de enkelte kunder lægger i butikkerne. Analyserne giver således en dyb indsigt i, hvordan de forskellige områder i forretningen udvikler sig fra dag til dag. BI-systemet bliver også anvendt til at skærpe marketingindsatsen, fortæller Mikael Kragh:

”Vi måler effekten af vores kampagner og analyserer kundeadfærd. Fremadrettet vil vi anvende QlikView til at målrette kampagnerne yderligere,” siger han og uddyber: ”Forskellige kampagner kan have forskellig effekt alt efter, hvor vi er på sæsonen. I højsæsonen, hvor vi alle sammen skal på sommerferie, er det én type kampagne, der virker, og uden for peak-perioden er det en anden type kampagner, der trigger os som enkeltpersoner. I fremtiden vil vi analysere effekten af vores kampagner året rundt, så salg og marketing ud fra resultaterne kan planlægge fremtidige kampagner mere præcist.” 

Analyser i forbindelse med Scandlines loyalitetsprogram ”SMILE” og optimering af indsatsen over for de trofaste kunder er det seneste område, hvor Scandlines har taget QlikView i brug.

”Vi monitorerer SMILE-kunderne og deres adfærd i forhold til kunder, der ikke deltager i loyalitetsprogrammet. Er deres basket-size eksempelvis større end de andre kunders? Hvor mange point har de optjent og hvor mange point anvender de til at genbetale med? Vi søger at påvirke dem, så de kommer oftere og køber mere,” siger Mikael Kragh. Kortlægning af kundernes adfærd på internettet er endnu en fremtidig mulighed for anvendelse af QlikView-analyser: ”Men det er vi langt fra kommet til, og det kommer ikke på tegnebrættet foreløbig,” fastslår Mikael Kragh.​

 

 

Marius Jeppesen+45 3079 7254mujp@nnit.com​​Vice Presidenthttp://www.linkedin.com/pub/marius-jeppesen/0/410/956Marius Jeppesen

 

 

Gør ustrukturerede data til strukturerede datahttp://www.nnit.dk/ArtiklerOgOfferings/Sider/Gør ustrukturerede data til strukturerede data.aspxGør ustrukturerede data til strukturerede data
HPE Discover 2017http://www.nnit.dk/Sider/HPE_Discover_2017.aspxHPE Discover 2017
Enterprisehttp://www.nnit.dk/Sider/enterprise.aspxEnterprise
Søg job i JYSK på mobilenhttp://www.nnit.dk/KundeCases/Sider/Søg-job-i-JYSK-på-mobilen.aspxSøg job i JYSK på mobilen
Gode beslutninger kræver grundig analysehttp://www.nnit.dk/KundeCases/Sider/Gode-beslutninger-kræver-grundig-analyse.aspxGode beslutninger kræver grundig analyse
Lemvigh-Müller øger effektiviteten med SAP Fiorihttp://www.nnit.dk/KundeCases/Sider/Lemvigh-Müller-øger-effektiviteten-med-SAP-Fiori.aspxLemvigh-Müller øger effektiviteten med SAP Fiori